Profil
Brugernavn: Voice_oVer_theRe
Køn: Mand (dreng)
Alder: 16 år
Bopæl: Tølløse
Yndlingsnummer: ”So real” af Jeff Buckley, primært pga. det syrede i sangen
Yndlingsmusik: Musikentusiast, derfor meget blandet, gerne lidt dark, mystisk, hovedsagen er, at det har en dybere mening, gerne instrumental, ex Ludique, Trentemøller, Nephew, indimellem Evanescence og Imogen Heap o.lign.
Frase: Meget engelsk, somme tider hele sætninger, nogle gange bare små udtryk som ”Well”, ”Seriously”, ”Hopefully” o.lign., ofte med … i slutningen af sætningen … Cutter endelser ud (ik, ka), simpelt, han betragter det ikke som hans egentlige udtryksform.
Snack: Snickers og tørre cornflakes
Info: Denne lille snas er egentlig bare en profil over den person, jeg skal skrive om i forbindelse med performance-projektet “Dead buddies”, der skal opføres på vores skole i uge 10. Som den faste læser på denne side kan se, har jeg igen brugt Tølløse, mest fordi jeg ikke synes, at jeg er helt færdig med den by
. “Yndlingsnummer” refererer til de sange, vi har taget udgangspunkt i. Her bad vores lærer os om at finde det nummer, vores person bedst kan lide, plus at vi skulle tænke over, hvilken snack han/hun ville spise under blogningen, og resultatet af mine overvejelser kan ses ovenfor.
