Velkommen til mit skriveri!

Hvis du aldrig har været her – velkommen!

Hvis du er hjemvendt efter lang tid – velkommen tilbage!

Denne blog er tænkt som et display af nogle af de mange tekster, jeg har skrevet igennem et helt liv (eller det, der ligner). Der er både roman-uddrag, små, uafhængige tekster fra forfatterskoler, noveller, essays og alt det indimellem.

Jeg håber du nyder, hvad du ser, og måske endda mærker, hvor meget, der kan ændre sig når man skriver om alt det der optager en igennem både folkeskole og teenage-år.

God fornøjelse og enjoy your read!

Advertisement

Her har I mig igen!

Jeg skriver egentlig mest fordi jeg fandt en tekst i min gemmer, som jeg totalt havde glemt, at jeg fik skrevet på højskolen sidste påske. Og tænkte, at det nok var på tide at få lagt den ud i offentligheden.

For tiden skriver jeg primært tekster til mig selv og om mig selv, i håbet om at jeg finder frem til noget helt anderledes ærligt end det jeg har lavet hidtil. Ikke fordi det gamle var dårligt. Det fungerede bare ikke for mig.

Denne tekst kom dog med. Måske fordi den blev til på så kort tid og jeg ikke nåede at gemme den og knuge den til mig på samme måde som jeg har kunnet førhen. Jeg skrev den, afleverede den til min lærer, og glemte den. Og opdagede den i dag.

Jeg ved teksten er meget rå og sagtens kunne blive slebet til. Lige nu er den dog bare et eksempel på en tekst, der bare kom af sig selv, og foreløbig får den lov til at være sådan. Uden filter og korrektur. Teksten hedder for resten “Fortællingen om tordenriget”.

God rejse allesammen. Og rigtig god jul. 🙂

Endnu en succesfuld gang oplæsning!

Ærede læsere,

Så har jeg endelig noget interessant at berette igen! Desværre ingen nye tekster for denne gang, men til gengæld har jeg nyt om en veloverstået event!

I går aftes var der forårskoncert på skolen, og i den forbindelse skulle nogle fra “Purna”-holdet læse højt. Vi var to, der læste noget af vores eget op og så læste vores lærer nogle af teksterne de andre piger havde skrevet. Selvom der var utrolig meget larm og man desværre ikke rigtig kunne høre, hvad der blev læst op i første halvdel, gik det rigtig godt, i hvert fald i sidste halvdel.

Jeg havde medbragt “Byens kalden” og “God only knows what I’d be without you”, læst op i denne rækkefølge, så de færreste kunne høre særlig meget af “Byens kalden”, men begejstringen var til gengæld stor ved “God only knows…” (på trods af min mors lettere overraskede udbrud. Hvis I har læst teksten vil I forstå hvorfor 😉 ).

Publikummet var primært forældre og venner, så grundlæggende var det mest en hygge-event, men alligevel rystede mine hænder helt vildt da jeg læste højt. Nogle gange er det åbenbart ikke nok at ens hjerne er klar over at det man laver ikke er så stort.

Ellers ønsker jeg jer alle en dejlig bededagsferie og håber I får en del af det fantastiske vejr jeg har lige nu! 🙂

Victorious!

Hejsa mine medlæsere!

Tilgiv den mere eller mindre selviske titel, men jeg synes det er på sin plads i denne sammenhæng.

“Dead buddies”-forestillingen gik nemlig virkelig godt i onsdag, både set fra publikums og min lærers synspunkt. Jeg var den første, der skulle på og var selvfølgelig stinkende nervøs, men det gik faktisk rigtig godt. Jeg vil ikke sige, hvad jeg skrev om, for I know for a fact, at det blev gemt, så hvis jeg kan få fingrene i det vi skrev, skal jeg nok lægge Simons visdomsord herind. Jeg fik dog ros for det af min lærer, og familie og venner syntes også det var rigtig godt, nogle af dem går stadig og henviser til forestillingen, også gerne til meget af det de andre skrev.

Forløbet her har virkelig været ret interessant… Selvfølgelig har det været vildt spændende at skulle arbejde med spontanskrift, jeg lærte bl.a. at jeg skriver ofte bedst når jeg ikke helt ved, hvad jeg skriver om og når jeg selv synes at det ikke er helt vildt godt. 😉 Men udover det har det også virkelig været underligt at lave en karakter, der i den grad bliver vækket til live igennem forløbet. Simon har ændret sig i takt med at jeg har skrevet flere og flere tekster, og selvom jeg sådanset fandt tilbage til den oprindelige ide jeg havde, tror jeg ikke, at jeg ville have kunnet nå den hvis ikke jeg først havde undersøgt hvordan han skrev, hvad han laver, hvad han har været ude for og dermed fundet frem til hvem han egentlig er/var. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det, men for nogle uger siden lavede vi facebookprofiler på vores personer, og selvom tanken er, at vores personer nu skal dø, skal jeg gerne vente en uges tid hvis nogen af jer har lyst til at være venner med Simon Nordby inde på facebook. 🙂

Det var vist alt for denne gang. Nyd nu at sneen smelter, det varmer da på mange tænkelige måder. 🙂

En dag tilbage…

How goes it, my readers? 🙂

Så er der altså kun knap et døgn til vi fremviser “Dead buddies”-forestillingen, og jeg er ret spændt på resultatet!

Vi havde øvegang i lørdags, hvor jeg desværre kun kunne være med et par timer, men der fik vi trænet lidt spontanskrivning ud fra nogle stikord, selvfølgelig med efterfølgende respons. Jeg fandt bl.a. ud af, at jeg skriver bedst som Simon når jeg skriver om noget, jeg ikke aner hvad er! Så jeg skal altså bare gribe fat i en hændelse jeg ikke ved noget om på forhånd og lade den køre derfra. Dog skal jeg forsøge samtidig at arbejde med hans musikelskende natur og bruge den følelse han har, når han laver sit musik og føler sig hjemme.

I morgen står den i høj grad på øvning, også sammen med dramafolkene og musikerne, og så kører vi på om aftenen. Jeg er som sagt ret spændt på, hvad det ender med, men det burde være muligt at skrive noget godt, uanset hvad der kommer ud af det. Om ikke andet får vi i morgen mulighed for at det meste på plads, og så kan vi jo kun bede til at det går godt om aftenen.

Bortset fra det tror jeg desværre ikke jeg har så meget nyt at fortælle… Be safe out there og læs nogle gode bøger, det skulle være så sundt. 😉

Nyt om de døde venner!

Hej igen (forhåbentlig) knap så dead buddies!

Jeg vil her foreslå jer at tage et par dybe indåndinger før I besvimer af chok over at jeg skriver så hurtigt igen. Og så oven i købet med en smule nyt!

Vi havde nemlig “Dead buddie”-møde i dag, hvor dramafolkene og skriverne for første gang skulle prøve det selve perfomancen kommer til at handle om – spontanskrift og oplæsning. Og det var noget af en oplevelse!

Det første alle os skrivere blev klar over var, at man hurtigt både blev stresset over og påvirket af den person, der skulle læse op, måske primært fordi man ville forsøge at lette arbejdet så meget som muligt for dramapersonen. Dramafolkene derimod måtte kæmpe med at få udfyldt de pauser, der unægteligt kommer, når skriverne skal tænke, og bare sådan noget som at begynde på en sætning, man ikke ved hvad ender med, var noget af en udfordring for de fleste. Men det var virkelig godt! Vi var nogle stykker, der fik lov til at prøve at skrive flere gange, og jeg synes egentlig, at jeg kom tættere på min karakter Simon, fandt mere ind i hans sprog og formuleringsmåder anden gang. Dog var jeg ikke altid helt tilfreds med det jeg skrev, men mine lærere var ellevilde og syntes det var helt fantastisk. Det sjove var, at det, de var så begejstrede over, havde jeg ikke engang gjort mig særlig mange tanker om på forhånd. Men det er jo det fede ved spontanskrift, der kommer en masse ting, man ikke normalt ville have plottet ned på papiret (eller ladet stå).

Nå, nu går der jo rigtig blog i den, meget passende, emnet taget i betragtning 😉

Jeg har fået lagt lidt en tekst ind om Simon og hans thoughtabouts, den hedder Profil som sædvanlig leder linket jer direkte til den. 🙂

Well, I må ha’ det, derude! Glædeligt snevejr! 🙂

Og det skete i disse dage…

… At jeg langt om længe fik taget mig sammen til at berette noget til jer læsere!

Jeg ved, at jeg har lagt en tekst ud siden sidst, men da det er så lang tid siden, er jeg ikke længere klar over hvad jeg har reklameret for, og hvad jeg ikke har! Derfor bliver min snevejrsgave til jer derude at I selv må finde ud af det! En skattejagt, om man vil. Læg en kommentar når I ved hvilken tekst det er, præmien er en overraskelse som ikke engang jeg kender til (endnu)! 😉

Jeg ved ligeledes, at oprindeligt ville fortælle jer en frygtelig masse interessante ting, men da jeg heller ikke kan huske hvad det var (og jeg ikke her kan bede jer rode min distræte hjerne igennem) må jeg bare fortælle hvad jeg kan huske!

Som nyeste update er, at vi på “Purna-rejsen” er begyndt at give respons på folks gamle tekster, eller bare nogen, der ikke er blevet skrevet på selve kurset. Fra gang til gang har vi en eller to personer, der medbringer en tekst, og så samles gruppen om at gennemarbejde den, finde de stærke og svage punkter, og give nogle gode råd med på vejen.

Jeg var den første til dette forsøg, og med mig havde jeg bragt teksten “Byens kalden”, hvilket gik over al forventning! Meningerne var delte, nogle syntes rigtig godt om det meget sanselige sprog og de mange tillægsord, andre syntes det var lidt for meget. Dog var alle enige om, at stemningen var virkelig godt indfanget, dog skal jeg til at være mere opmærksom på, hvornår jeg skriver noget, fordi historien “byder det”, og hvornår jeg bare sætter beskrivelser ind fordi det lyder godt. Det er lidt svært at forklare, men så længe jeg har en fornemmelse for, hvad de mener, vil jeg prøve at arbejde ihærdigt med den last. 🙂

Næste interessante punkt er, at der (også på min skole) skal opsættes en “multikunstnerisk” forestilling kaldet “Dead buddies”, forstået som at vi kombinerer skrivere, dramafolk og musikere i en performance, der omhandler internettet og de ting og budskaber man kan sende ud i tomrommet, uden nogensinde at få et egentligt svar. Med udgangspunkt i nogle sange skal vi skrivere opdigte en person (hvad vi har gjort, til dels), og så på premiereaftenen skrive fuldstændig spontant som denne person! Det vi skriver vil så blive læst op af dramafolkene, der selv har arbejdet med forskellige udtryk osv. og derfor tolker vores tekst på deres måde. Indimellem vil musikerne så spille de sange vi tog udgangspunkt i, så på den måde vil hele forestillingen blive linket sammen. Jeg tror det bliver en KÆMPE udfordring, men samtidig også virkelig spændende! Det skal opføres i uge 10, og siden det er samme lærer som på “Purna-rejsen”, vil Purna-aktiviteten blive sat lidt på stand-by under arbejdet med dette her.

Min person kan I læse om på siden om “Dead buddies”-projektet, hvor der også vil stå noget mere om arbejdet efterhånden som det skrider frem.

Well, egentlig har jeg ikke så meget mere at dele med jer andet end glædeligt snevejr, nyd nu at I endnu har en god undskyldning for at blive inde og læse/skrive. 😉

Lidt nyt guf til jer derude

Hejsa læsere og læserinder!

Jeg har hermed lagt en enkelt tekst ud til jeres sultne øjne. Det er den sidste fra “Purna-rejsen” i dette år, men vi vender naturligvis stærkt tilbage efter nytår, hvor vi bl.a. skal kigge på vores egne gamle tekster, så det skal nok blive spændende!

Den tekst, jeg har lagt ud hedder “Madeira comes to life” og er teksten, der hører til det visitkort jeg lagde ud sidste jeg havde noget nyt til jer. Please read, comment og nyd den dejlige juletid!

Peace out, my people!

Nyt i novembermørkets mørke…

Hej igen derude!

Siden jeg som så mange andre er blevet ramt at efterårets influenza (uanset hvilket bogstav vi nu snakker om) tænkte jeg, at jeg lige måtte komme med en til gengæld virkelig god nyhed!

For i går læste jeg teksten “God only knows what I’d be without you” op for HELE min skole! Og på trods af nerver og klaprende tænder gik det rigtig godt, og både jeg selv og en af de andre piger fra skriveværkstedet, der også læste op, blev modtaget med stort bifald! Jeg fik masser af ros fra både lærere og andre elever, så det var virkelig godt!

Ellers kan jeg sige, at jeg har lagt en enkelt meget, meget kort tekst ud på bloggen, et visitkort vi fik besked på at skrive til sidste gang. Jeg skal prøve at se, om jeg kan få lagt noget mere ud i den nærmeste tid, men jeg kan ikke love noget. 🙂

Det var vist alt herfra. Stay strong and tuned!

Lidt nyt til efterårsmørket

Welcome back, læsere!

Ja, jeg er klar over, at der efterhånden er noget gået en del tid siden sidst, men jeg har været travlt beskæftiget, så det er først nu jeg har haft tid til at opdatere bloggen.

Nogle af de nytilkomne tekster er ret ulig hinanden, den ene er mit nyeste bidrag til “Purna-rejsen”, et digt under navnet 10×10.  Opgavebeskrivelsen, responsen og andet kan I som altid læse under selve digtet, men jeg har været nødt til at undlade det fine, lille blomsterbillede in order til at få formen til at passe. 🙂

Den anden tekst er en slags “for-scene” til “Afrejsen” (bestem selv om det skal være version 1 eller 2), og handler som altid om den unge Adelia, der har en meget stærk oplevelse i mødet med naturen. Jeg er efterhånden nået så langt i historien som til at overveje, om det bare skal være en sammensætning af scener, der beskriver hendes liv og udvikling fra hun er lille og stadig bor på sin hjemø, og så til hun rejser væk fra Præstindernes Ø (and beyond), eller om det skal være en mere spændingsfyldt, “traditionel” fantasyroman. Input og ideer er mere end velkomne, I kan læse mere om selve historien her og skrive en kommentar hvorend I nu føler for det. 🙂

Ellers har jeg fået lagt nogle essays ud fra mine skoletid, både folkeskolen og gymnasiet. Foreløbig er her fire (nævnt i kronologisk rækkefølge): “Glæden ved at skrive”, “Den ægte gaveånd”, “Glæden ved lys” og “En tanke om tid” og I kan som sædvanlig læse mere om hver enkelt under teksterne.

Som noget andet nyt har jeg nu fået oprettet en side med nogle små forklaringer om nogle af de projekter, der spreder sig over flere forskellige scener og derfor kræver lidt samling. Forhåbentlig giver det lidt mere overskuelighed.

By the way har jeg fået nys om, at saxos forfatterskole begynder igen fra på tirsdag, og jeg har naturligvis meldt mig til, så det skulle gerne give en del mere stof til bloggen.

Well, det var vist alt for denne gang! God efterårslæsning! 🙂