Arkiv for august, 2009

En lille undskyldning

Posted in Tekster on 22. august 2009 by astridnaeraa

Hej derude, jeg beklager, at jeg ikke har uploadet noget nyt i et forholdsvis langt stykke tid, men der har været meget på programmet her på det seneste. Dog vil jeg bestræbe mig på at få lagt noget ud her i løbet af de næste par dage, så fortvivl ikke!

En ændring jeg dog ikke har gjort opmærksom på er, at jeg har skiftet billederne ud i “Kortlingerne”, hvis I skulle have undret jer over det. 🙂

Yours truly

Reklamer

Mere guf til entusiasterne!

Posted in Tekster on 1. august 2009 by astridnaeraa

Hej igen, kære læsere!

Som bekendt, har jeg tidligere lagt lidt info om nogle af mine tekster ind, hvad jeg stadig arbejder på at få bredt ud til dem alle sammen. Nu har jeg så udviddet tilgangen til ekstraviden, hvis der er nogle af jer, der brænder efter at vide mere om dem. Det er nemlig sådan, at jeg ofte vælger en sang eller melodi til at få mig i den rigtige stemning når jeg skriver en scene, om jeg så skal høre den i det uendelige. Derfor har jeg nu lagt et lille afsnit, der hedder Inspirationssang: under info: under hver tekst. Her kan I finde navnet på den tekst, jeg har valgt at høre i dette tilfælde, og linket til denne på youtube. Eftersom jeg ikke er altseende og jeg har nogle af sangene selv, kan jeg ikke garantere at videoen stadig er der, men så må I lige give lyd, så jeg kan finde en ny.

Nogle af sangene har jeg brugt oftere end andre, og for lige at lave lidt reklame vil jeg nævne nogle stykker til jer, der endnu er ubekendte med dem:

Stort set ALT komponisten Joe Hisaishi har skrevet til Studio ghiblis film er rent guld! Studio ghibli er et japansk filmproducent-firma (eller hvad sådan noget hedder), og blandt nogle af deres værker er “Chihiro og heksene”, “Min nabo Totoro” og “Det levende slot”. Har I aldrig set nogle af filmene vil jeg råde jer til at gøre det, de er så vidunderlige at det næsten er ubærligt, og musikken er så stemningsfuld og smuk at man ikke kan undgå at blive berørt af den!

Andet nævneværdigt er bandet Flook, der spiller en slags irsk folkemusik uden sang. Det lyder måske en kende mærkeligt, men I bør høre mindst en lille smule, for det er nogle fantastiske, stemningsfulde sange de har skrevet, og det svinger utroligt meget hvilket udtryk, der kommer frem for hver sang.

Det var alt for denne gang, jeg skal prøve at få lagt mere op i den nærmeste fremtid og skriver når der er flere nyheder fra skriveriet. 🙂