Arkiv for februar, 2010

Nyt om de døde venner!

Posted in Tekster on 3. februar 2010 by astridnaeraa

Hej igen (forhåbentlig) knap så dead buddies!

Jeg vil her foreslå jer at tage et par dybe indåndinger før I besvimer af chok over at jeg skriver så hurtigt igen. Og så oven i købet med en smule nyt!

Vi havde nemlig “Dead buddie”-møde i dag, hvor dramafolkene og skriverne for første gang skulle prøve det selve perfomancen kommer til at handle om – spontanskrift og oplæsning. Og det var noget af en oplevelse!

Det første alle os skrivere blev klar over var, at man hurtigt både blev stresset over og påvirket af den person, der skulle læse op, måske primært fordi man ville forsøge at lette arbejdet så meget som muligt for dramapersonen. Dramafolkene derimod måtte kæmpe med at få udfyldt de pauser, der unægteligt kommer, når skriverne skal tænke, og bare sådan noget som at begynde på en sætning, man ikke ved hvad ender med, var noget af en udfordring for de fleste. Men det var virkelig godt! Vi var nogle stykker, der fik lov til at prøve at skrive flere gange, og jeg synes egentlig, at jeg kom tættere på min karakter Simon, fandt mere ind i hans sprog og formuleringsmåder anden gang. Dog var jeg ikke altid helt tilfreds med det jeg skrev, men mine lærere var ellevilde og syntes det var helt fantastisk. Det sjove var, at det, de var så begejstrede over, havde jeg ikke engang gjort mig særlig mange tanker om på forhånd. Men det er jo det fede ved spontanskrift, der kommer en masse ting, man ikke normalt ville have plottet ned på papiret (eller ladet stå).

Nå, nu går der jo rigtig blog i den, meget passende, emnet taget i betragtning 😉

Jeg har fået lagt lidt en tekst ind om Simon og hans thoughtabouts, den hedder Profil som sædvanlig leder linket jer direkte til den. 🙂

Well, I må ha’ det, derude! Glædeligt snevejr! 🙂

Reklamer

Og det skete i disse dage…

Posted in Tekster on 2. februar 2010 by astridnaeraa

… At jeg langt om længe fik taget mig sammen til at berette noget til jer læsere!

Jeg ved, at jeg har lagt en tekst ud siden sidst, men da det er så lang tid siden, er jeg ikke længere klar over hvad jeg har reklameret for, og hvad jeg ikke har! Derfor bliver min snevejrsgave til jer derude at I selv må finde ud af det! En skattejagt, om man vil. Læg en kommentar når I ved hvilken tekst det er, præmien er en overraskelse som ikke engang jeg kender til (endnu)! 😉

Jeg ved ligeledes, at oprindeligt ville fortælle jer en frygtelig masse interessante ting, men da jeg heller ikke kan huske hvad det var (og jeg ikke her kan bede jer rode min distræte hjerne igennem) må jeg bare fortælle hvad jeg kan huske!

Som nyeste update er, at vi på “Purna-rejsen” er begyndt at give respons på folks gamle tekster, eller bare nogen, der ikke er blevet skrevet på selve kurset. Fra gang til gang har vi en eller to personer, der medbringer en tekst, og så samles gruppen om at gennemarbejde den, finde de stærke og svage punkter, og give nogle gode råd med på vejen.

Jeg var den første til dette forsøg, og med mig havde jeg bragt teksten “Byens kalden”, hvilket gik over al forventning! Meningerne var delte, nogle syntes rigtig godt om det meget sanselige sprog og de mange tillægsord, andre syntes det var lidt for meget. Dog var alle enige om, at stemningen var virkelig godt indfanget, dog skal jeg til at være mere opmærksom på, hvornår jeg skriver noget, fordi historien “byder det”, og hvornår jeg bare sætter beskrivelser ind fordi det lyder godt. Det er lidt svært at forklare, men så længe jeg har en fornemmelse for, hvad de mener, vil jeg prøve at arbejde ihærdigt med den last. 🙂

Næste interessante punkt er, at der (også på min skole) skal opsættes en “multikunstnerisk” forestilling kaldet “Dead buddies”, forstået som at vi kombinerer skrivere, dramafolk og musikere i en performance, der omhandler internettet og de ting og budskaber man kan sende ud i tomrommet, uden nogensinde at få et egentligt svar. Med udgangspunkt i nogle sange skal vi skrivere opdigte en person (hvad vi har gjort, til dels), og så på premiereaftenen skrive fuldstændig spontant som denne person! Det vi skriver vil så blive læst op af dramafolkene, der selv har arbejdet med forskellige udtryk osv. og derfor tolker vores tekst på deres måde. Indimellem vil musikerne så spille de sange vi tog udgangspunkt i, så på den måde vil hele forestillingen blive linket sammen. Jeg tror det bliver en KÆMPE udfordring, men samtidig også virkelig spændende! Det skal opføres i uge 10, og siden det er samme lærer som på “Purna-rejsen”, vil Purna-aktiviteten blive sat lidt på stand-by under arbejdet med dette her.

Min person kan I læse om på siden om “Dead buddies”-projektet, hvor der også vil stå noget mere om arbejdet efterhånden som det skrider frem.

Well, egentlig har jeg ikke så meget mere at dele med jer andet end glædeligt snevejr, nyd nu at I endnu har en god undskyldning for at blive inde og læse/skrive. 😉