Og det skete i disse dage…

… At jeg langt om længe fik taget mig sammen til at berette noget til jer læsere!

Jeg ved, at jeg har lagt en tekst ud siden sidst, men da det er så lang tid siden, er jeg ikke længere klar over hvad jeg har reklameret for, og hvad jeg ikke har! Derfor bliver min snevejrsgave til jer derude at I selv må finde ud af det! En skattejagt, om man vil. Læg en kommentar når I ved hvilken tekst det er, præmien er en overraskelse som ikke engang jeg kender til (endnu)! 😉

Jeg ved ligeledes, at oprindeligt ville fortælle jer en frygtelig masse interessante ting, men da jeg heller ikke kan huske hvad det var (og jeg ikke her kan bede jer rode min distræte hjerne igennem) må jeg bare fortælle hvad jeg kan huske!

Som nyeste update er, at vi på “Purna-rejsen” er begyndt at give respons på folks gamle tekster, eller bare nogen, der ikke er blevet skrevet på selve kurset. Fra gang til gang har vi en eller to personer, der medbringer en tekst, og så samles gruppen om at gennemarbejde den, finde de stærke og svage punkter, og give nogle gode råd med på vejen.

Jeg var den første til dette forsøg, og med mig havde jeg bragt teksten “Byens kalden”, hvilket gik over al forventning! Meningerne var delte, nogle syntes rigtig godt om det meget sanselige sprog og de mange tillægsord, andre syntes det var lidt for meget. Dog var alle enige om, at stemningen var virkelig godt indfanget, dog skal jeg til at være mere opmærksom på, hvornår jeg skriver noget, fordi historien “byder det”, og hvornår jeg bare sætter beskrivelser ind fordi det lyder godt. Det er lidt svært at forklare, men så længe jeg har en fornemmelse for, hvad de mener, vil jeg prøve at arbejde ihærdigt med den last. 🙂

Næste interessante punkt er, at der (også på min skole) skal opsættes en “multikunstnerisk” forestilling kaldet “Dead buddies”, forstået som at vi kombinerer skrivere, dramafolk og musikere i en performance, der omhandler internettet og de ting og budskaber man kan sende ud i tomrommet, uden nogensinde at få et egentligt svar. Med udgangspunkt i nogle sange skal vi skrivere opdigte en person (hvad vi har gjort, til dels), og så på premiereaftenen skrive fuldstændig spontant som denne person! Det vi skriver vil så blive læst op af dramafolkene, der selv har arbejdet med forskellige udtryk osv. og derfor tolker vores tekst på deres måde. Indimellem vil musikerne så spille de sange vi tog udgangspunkt i, så på den måde vil hele forestillingen blive linket sammen. Jeg tror det bliver en KÆMPE udfordring, men samtidig også virkelig spændende! Det skal opføres i uge 10, og siden det er samme lærer som på “Purna-rejsen”, vil Purna-aktiviteten blive sat lidt på stand-by under arbejdet med dette her.

Min person kan I læse om på siden om “Dead buddies”-projektet, hvor der også vil stå noget mere om arbejdet efterhånden som det skrider frem.

Well, egentlig har jeg ikke så meget mere at dele med jer andet end glædeligt snevejr, nyd nu at I endnu har en god undskyldning for at blive inde og læse/skrive. 😉

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: