Victorious!

Hejsa mine medlæsere!

Tilgiv den mere eller mindre selviske titel, men jeg synes det er på sin plads i denne sammenhæng.

“Dead buddies”-forestillingen gik nemlig virkelig godt i onsdag, både set fra publikums og min lærers synspunkt. Jeg var den første, der skulle på og var selvfølgelig stinkende nervøs, men det gik faktisk rigtig godt. Jeg vil ikke sige, hvad jeg skrev om, for I know for a fact, at det blev gemt, så hvis jeg kan få fingrene i det vi skrev, skal jeg nok lægge Simons visdomsord herind. Jeg fik dog ros for det af min lærer, og familie og venner syntes også det var rigtig godt, nogle af dem går stadig og henviser til forestillingen, også gerne til meget af det de andre skrev.

Forløbet her har virkelig været ret interessant… Selvfølgelig har det været vildt spændende at skulle arbejde med spontanskrift, jeg lærte bl.a. at jeg skriver ofte bedst når jeg ikke helt ved, hvad jeg skriver om og når jeg selv synes at det ikke er helt vildt godt. 😉 Men udover det har det også virkelig været underligt at lave en karakter, der i den grad bliver vækket til live igennem forløbet. Simon har ændret sig i takt med at jeg har skrevet flere og flere tekster, og selvom jeg sådanset fandt tilbage til den oprindelige ide jeg havde, tror jeg ikke, at jeg ville have kunnet nå den hvis ikke jeg først havde undersøgt hvordan han skrev, hvad han laver, hvad han har været ude for og dermed fundet frem til hvem han egentlig er/var. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det, men for nogle uger siden lavede vi facebookprofiler på vores personer, og selvom tanken er, at vores personer nu skal dø, skal jeg gerne vente en uges tid hvis nogen af jer har lyst til at være venner med Simon Nordby inde på facebook. 🙂

Det var vist alt for denne gang. Nyd nu at sneen smelter, det varmer da på mange tænkelige måder. 🙂