Info om teksterne, sammenhænge o.lign.

Dette er en lille oversigt over de af mine tekster, der hænger sammen eller på anden måde kræver en fælles forklaring:

Historien om Præstindernes Ø:
Tekster: Det hellige ritual, Byens kalden og Afrejsen version 1 og 2

Denne (kommende) fantasyroman handler om pigen Lasata, der vælger at forlade sin hjemø og i stedet drage til Præstindernes Ø, fordi hun længe har set en by i disen lige før solnedgang, og håber, at livet som præstinde vil bringe hende tættere på denne. Alle kvinder med magiske kræfter kan drage til Øen (ofte i den tro, at det er en gudernes gave, som de bør lære at kontrollere) af egen fri vilje, men man kun forlade den med Ypperstepræstindens tilladelse. Da Lasata kommer dertil mister hun sit navn og får et nyt, altså Adelia. I de følgende år forsvinder Lasatas gnist og livlighed og derfor ændres hendes udseende så hendes ildrøde hår bliver mørkere, og hendes øjne isblå. Hun får et nervøst sammenbrud og lever igennem lang tid med en dyb depression, hvor hun bl.a. i hallucinationer ser sin barndomsven/kæreste tydeligt for sig. Fortvivlet forsøger hun at få tilladelse til at komme væk fra øen, men bliver det nægtet, hvor hun til sidst vælger at stikke af uden nogen opdager det. Hvad der herefter sker har jeg ingen anelse om, men det bliver spændende at finde ud af. Tak til Ditte for ide-input om at det mere er en flugt end en tilladet afrejse og til Therese for opmuntring til det ellers lidt indviklede projekt om at kombinere Lasata fra “Det hellige ritual” med Adelia fra de andre tekster. Nu håber jeg bare, det lykkes.

Purna-rejsen:
Tekster: Nøgler, “God only knows what I’d be without you”, 10×10, Visitkort, Madeira comes to life

“Purna-rejsen” er navnet på et skrivekursus, der er startet på mit gymnasium under ledelse af en lærer, der selv skriver meget. På trods af at vi officielt kaldes “Writer’s lounge” har jeg valgt dette navn efter min tekst “Climbing my mountain”, der jo som bekendt handler om bestigningen af bjerget Annapurna South, og parallellen var bare for tydelig til at jeg kunne lade den ligge. Desuden kan jeg godt lide tanken om, at kunne referere til os som “Purnaerne”.
Holdet består af en flok piger fra forskellige klassetrin under ledelse af en af de mandlige lærere. Fælles for os alle er lysten til at skrive, enten fiktion eller artikler (eller lidt af begge dele). Vi har aftalt at mødes en gang hver 14. dag, så det er også med den interval, at jeg vil lægge mine tekster op, siden vi får skrivelektier fra gang til gang. Jeg håber, I har lyst til at følge med i min udvikling, siden det forhåbentlig kommer til at spænde over hele året.
“Purnarejsen” har dog haft sidste mødegang for i år, men fortsætter formentlig næste skoleår. Om jeg vil være med er jeg endnu ikke helt klar over, det må tiden jo vise. 🙂

Dead buddies:
Tekster: Ingen endnu

Dead buddies var et projekt på min skole, der forenede skrivere, dramafolk og musikere i en forstilling, som blev opsat i uge 10. Temaet var internettet og de ting og budskaber man kan sende ud i tomrommet, uden nogensinde at få et egentligt svar. Med udgangspunkt i nogle sange skulle vi skrivere opdigte en person, og så på premiereaftenen skrive fuldstændig spontant som ham/hende/den. Det vi skrev blev læst op af dramafolkene, der selv havde arbejdet med forskellige udtryk osv. og derfor tolkede vores tekst på deres måde. Indimellem spillede musikerne så de sange vi tog udgangspunkt i, så på den måde blev hele forestillingen linket sammen.
Min person hedder Simon, er ca. 16 år og en kæmpe musik-lieber. Han er ret indadvendt og holder sig egentlig mest til den musiske verden uden rigtig at interessere sig for den han går rundt i til hverdag. Den musikgenre han bedst kan lide er en lidt dark, mystisk musiktype, gerne instrumental eller electronic (såsom Trentemøller, Ludique osv., se youtube), det skal bare have en eller anden dybere mening. Alt for ofte føler han sig utroligt draget af denne verden, og det er også partly derfor han overhovedet befinder sig på internettet som blogger, i håb om at finde en måde at svare musikken på, eller i det mindste finde nogen, der forstår ham og hans længsel. Oprindelig skrev han lidt kortfattet og tilbageholdende, ofte med mange … i slutningen af sætningen, og gerne med mange engelske ord, udtryk osv. in between, men det udviklede sig efterhånden til at han lavede en masse stavefejl, fordi han dybest set var ligeglad med hvad han sagde og hvordan. Teksternes udvikling rent indholdsmæssigt gik også meget fra kun at være om musikken og de små, træls ting i hverdagen, til at handle utrolig meget om hans mor og hendes psykiske problemer, samt hvad det gjorde for hans musiske kontakt. Desværre er der endnu ikke rigtig noget af hans skrivning, men jeg arbejder stadig på at få en kopi af det jeg skrev den aften. 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: