Gaia

Kopi af P5120117Gaia studerede som så ofte før sin fingerring. Dens blanke overflade reflekterede lyset og skjulte næsten bogstaverne, der stod skrevet på den. Nadine. En tåre løb ned ad Gaias kind. Minderne dukkede frem igen, og endnu engang tænkte hun på hvordan hendes mor havde været. På hvor smuk hun var. Hendes gavmildhed og venlighed. Den måde hun altid fik hjulpet Gaia når hun havde problemer og trøstede når der var brug for det.
Endnu tåre sluttede sig til den første. Gaia satte sig op mod træet bag sig og lukkede øjnene.
Hvor er det længe siden, tænkte hun ved sig selv.
Hendes far sagde tit til dem, at de ikke skulle dvæle ved fortiden, men komme videre i livet. Det kunne han sagtens sige. Han havde jo fundet en ny kæreste. En ung, smuk kvinde, der ikke anede noget om helst om Gaia eller hvordan hun skulle håndtere hende og hendes lillebror. Hun var altid så sød og prøvede at gøre sig gode venner med børnene ved at forkæle dem. Men Gaia var som immun overfor det. Hun vidste, at det bare var noget hun gjorde for at vinde deres tillid. Det fungerede bare ikke. Gaia var ikke til salg. Hun var blevet tavs og indelukket og talte sjældent med folk. Men det hun virkelig havde brug for var at tale. At få lov til at fortælle om da moren døde. Hvor hæsligt det var at sidde og se hende vride sig i smerte, imens hun fødte Lan, Gaias lillebror, for derefter at holde op med at trække vejret. Og derfor havde farens nye kone så svært ved at blive venner med Gaia. Hun ville heller ikke høre om det. At dø i barselssengen var jo så almindeligt, hvad mystisk skulle der være ved det? Hvorfor skulle man snakke om det?
Men det værste var at vide at grunden til morens død løb rundt foran Gaia og jagtede sommerfugle og lo og opførte sig som om der ingenting var sket. Det var der heller ikke. I hvert fald ikke før han blev født.
Gaia havde altid været vred på Lan. For hun vidste godt, at det var hans skyld. Hun vidste, at hvis Lan ikke var blevet født, havde Nadine stadig levet. Og så løb han bare rundt og legede uden at tage noget som helst alvorligt. Men sådan var 3-årige jo.
Nu kom Gaias far ud fra det store hus. Han samlede Lan op og lod ham pille ved hans rødbrune hår. Faren så med sine lyseblå øjne på Gaia. Hun så væk. Sørgmodig betragtede han den unge, rødhårede kvinde ved hans side. Hun så kærligt på Lan, og lod hans hånd røre hendes gravide mave. Gaia så på et par fugle over hendes hoved og ignorerede den lille familie. Hun følte det tit som om hun ikke hørte til der, som om hun egentlig hørte til et andet sted, et sted, hvor hendes mor stadig levede.
De andre gik indenfor. Gaia så hen på dem og glædede sig over at de gik. Nu var hun endelig alene. Igen betragtede Gaia sin ring, der spejledes i de grønne øjne. Det brune hår dækkede efterhånden fuldstændigt hendes ansigt. Tårer trillede tavst ned ad hendes kinder og hun så op imod himlen, med et bedende blik.
“Mor,” begyndte hun med grødet stemme, “hvorfor skulle du også dø? Jeg var aldrig bundet til andre end dig. Hvorfor kunne du ikke bare blive?” Gaia lukkede øjnene og hviskede:
”Vil du ikke nok komme tilbage?” I det samme blæste en svag brise alle træernes blade over imod hende og dannede en pige på hendes alder. Gaia åbnede undrende øjnene og betragtede pigen. Hun så ud til at være iført en luftig kjole og en krone af blomster. Pigen rakte en hånd imod hende og sagde:
“Vi skal nok klare det, sammen!”
Hun tørrede Gaias tårer væk og tog hendes hånd.
“Det skal nok gå, Gaia!” Gaia smilede og hviskede taknemmeligt:
“Tak mor.”

Info: Denne tekst er med i en lille serie af historier, der højest er 1 A4 side. Projektet gik ud på, at jeg ville have nogle af mine tekster til at hænge på min væg som pynt, og eftersom stort set alle mine tekster er for lange til det formål, måtte jeg jo skrive nye. Deres fælles tema er “forældre”, både at være det og forholdet til disse.
Andre i denne serie er Englen, Hvis bare…Perfektionisme og Sleins far.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: