10×10

Jeg river det løs, skriget, slipper det fri og lader det
høres, men det er for svagt, for stumt til at overdøve
akustikken i mit eget rum, jeg glider, rundt på glatte
vægge og skærer mig på de skarpe kanter, de rette
vinkler, jeg kan ikke klare det, mangler luft, men her
er ingen luft, ingen ånd, ingenting. Den geometriske
pumpen fra mit hjertes primtal lader ånden flyde fra
mit hule bryst, jeg er fanget, døv, død, klamrer mig,
griber ud efter den allersidste del af mig selv, før de
falder, perfekte dråber af kviksølv, mangler, der selv
nu kradser i mine øjnes kroge, og svier i mine lunger.
Jeg bliver strammet, straffet, minimeret, subtraheret,
divideret og optimeret, men jeg skal op, vil ud, vil ind
vil med, ser lys, ser luft, ser tanke, ser spejl, ser mig?

Info: Denne tekst giver praktisk talt INGEN mening med mindre man ser den i dens “rigtige form”, og det er nemlig i et worddokument, hvor digtet måler 10 cm x 10 cm. Denne tredje opgave i Purna-rejsen gik nemlig ud på at skrive noget, der fyldte 10×10 cm, skrifttype Arial punkt 12, 1½ linjeafstand, og dette er mit bud på den opgave. Digtet fik en pæn respons, hvor bl.a. sætningen “Den geometriske pumpen fra mit hjertes primtal” blev fremhævet, men jeg selv var ikke særlig tilfreds med det. Det føltes ikke særlig rigtigt, og derfor aner jeg heller ikke hvad den sætning ovenfor betyder. Men sig endelig hvad I mener, jeg er altid åben over for konstruktiv kritik. 🙂

Andre tekster i serien er Nøgler og  “God only knows what I’d be without you”