Bussen

Kopi af 23. Åkander

Personal-fortæller:

Bussen skramlede af sted gennem gaderne og standsede med hvinende bremser foran Lilian. Med et opgivende suk gik hun de tre skridt længere ned ad gaden buschaufføren havde tvunget hende til at vandre ved at standse for sent. Med besvær fik hun listet stokken og det lille indkøbsnet over i den ene hånd, greb med den anden om stangen på døren og fik med møje trukket sig op i bussen. I det samme dørene smækkede i bag hende blev hun slået i møde af en trykkende hede og en kraftig dunst af billig parfume.
Med en ond skulen banede hun sig vej igennem de unge, der stod og kæmpede med billetautomaten, og sendte et vredt blik til en ung afro-dansker, der var lidt for langsom om at rejse sig fra sit sæde for hende.
Chaufføren fortsatte sin uforsvarlige dødskørsel ned gennem Århus’ gader og rystede sine passager rundt imellem hinanden.
Lilian greb indigneret endnu fastere om stangen ved sin side og satte sig endnu engang bedre til rette på sædet. Med en vred mumlen bandede hun over de elendige forhold, hun måtte lide under i sin høje alder.
Forsigtigt skruede hun ned for sit høreapparat, så hun ikke behøvede at lytte til det unge pars højlydte snakken på sæderne ved siden af hende. Utrolig hvad man efterhånden måtte finde sig i.

Jeg-fortæller:

Jeg sukkede endnu engang og følte tyngden af de sorte klæder på min krop. Selvom solen stod højt på den skyfri himmel mærkede jeg ikke varmen på grund af kulden, som bredte sig i mine årer. Mit hoved var fyldt med uforstående tanker, der svirrede rundt og blot gjorde mine sanser endnu mere slørede. Det gav derfor et sæt i mig, da bussen standsede med hvinende bremser og åbnede dørene med et højlydt sug.
En smule lettet, men frem for alt tynget af mine tanker sukkede jeg og trådte nærmere bussen. Mine hænder rystede, da jeg forsøgte at komme op i køretøjet, og jeg ærgrede mig over den langsommelighed min alder havde forårsaget. Det kunne da ikke være rigtigt, at når man nåede over begrebet ”midaldrende” fik man frataget alle brugelige egenskaber?
Misundeligt kastede jeg et blik på de unge mennesker, der stod og kæmpede med billetautomaten.
Uden helt at være klar over det fik jeg sat mig på et sæde og var tæt på at falde, da chaufføren fortsatte sin urolige kørsel ned gennem gaderne. Med hovedet sænket bandede jeg for mig selv og søgte at holde tårerne tilbage fra mit ansigt. Synet og lydene fra det unge par i nærheden fik følelserne til at røre på sig, og jeg måtte skrue ned for mit høreapparat for at mildne det følelsesudbrud, der kæmpede i mit bryst. Med min mine forældres, min søsters og nu min mands bortgang var jeg den eneste tilbageværende fra min generation. Og hvem vidste, hvor længe det ville vare?

Info: I denne opgave var der lagt vægt på fortællesynsvinklerne. Vi skulle først skrive en tekst med personalfortæller (3. person) og så en med jeg-fortæller.
Resultatet blev som det ses.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: