Den tyste nat

Kopi af 23. ÅkanderHendes nøgne fødder fik gulvet til at knirke, da hun bevægede sig gennem sin lille, nyerhvervede toværelses lejlighed. Den guddommelige blanding af træthed, et fuldstændig mørkelagt rum og måske lige en drink for meget, sørgede for, at hun adskillige gange var ved at støde ind i lamper og borde rundt omkring.
Med en lav banden fortsatte Isabelle, famlende frem efter kontakten.
Den lille energisparepære over håndvasken blinkede febrilsk i endnu et par sekunder, før den lyste helt op og et øjeblik blændede hendes sarte øjne.
Endnu iført sit undertøj rakte hun frem mod vasken og tændte for det kolde vand og fyldte et nærtstående glas, hun end ikke gad undersøge for mystiske væsker.
Halvvejs igennem et godt gab førte hun glasset til sine læber og drak grådigt, ivrig efter at komme tilbage til sin varme seng.
Regnen slog hastigt mod ruderne, sammen evige tikken fra det ur hendes bedstefar havde efterladt hende hørtes kun en svag rumlen fra en fjern torden. I grunden var der utrolig tyst om natten i denne by. Langt mere end hun havde forestillet sig.
”Jeg vidste, jeg ville finde dig her.”
Med et gisp slap hun glasset, der med en gennemtrængende lyd splintredes, da det ramte det hårde gulv. Hun vendte sig med et sæt om mod skikkelsen i døren, og et enormt sug for gennem hendes mave, da hun genkendte ham.
Den høje, magre mand var dækket af en regnvåd jakke, der dryppede på gulvet, men det var ikke til at tage fejl af ham. Hans mørke, sultne øjne var fikseret på hendes krop, og en væmmelig brækfornemmelse strøg gennem hendes krop. Hendes muskler sitrede, da han trådte nærmere, og det var med bævende, kraftløs stemme hun spurgte:
”Hvad… hvad laver du her?” Hans rovdyrsmil blev bredere, som han svarede:
”Jeg er kommet for at tage, hvad der er mit.” Isabelle stivnede og følte hvordan alt blodet forlod hendes ansigt.
”Hv… Hvordan fandt du mig?” fik hun endelig fremstammet. Glasset knasede under hans sko da han trådte endnu et par skridt hen imod hende.
”Din veninde har en nøgle.” Isabelle følte hvordan knæene gav efter og hendes hjerte hamrede febrilsk i halsen på hende. Det kunne ikke være sandt!
Hans lange, vamle hænder rakte frem mod hendes bryster og i et sidste vanvittigt sekund greb Isabelle ud efter den store kødkniv og slyngede den i blinde frem mod den truende skikkelse.
Et højt, rædselsslagent skrig genlød i hele kvarteret den nat, i den ellers så tyste by…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: