“God only knows what I’d be without you”

Kopi af 23. ÅkanderDet kradser, det klør helt under huden, kildrer helt ind i halsen, i munden, jeg bliver tørstig, forfærdelig tørstig, ubærligt tør, som Sahara, som min hjerne, som dine rådne forklaringer, som din dødssyge humor.
Det er altid smerten, der er tilbage, altid den, der sidder i et bepisset hjørne og savler over hjertet selv efter alle de andre er gået, skredet, smuttet med det første S-tog, farvel fra perron 4, so long sucker, sut mens du kan.
Verden er altid meget pænere fra bunden, så pløret, så fucking ligetil. Det er som at kigge op på hullet i himlen, på dig, på os, på det jeg troede vi havde, på det du smadrede med din iskolde stædighed og et smørret grin i fjæset.
De vender altid tilbage, de tåger, dem der kradser øjnene ud på mig, der svier, der kløer over det hele, men det er også lige meget, alt er lige meget, selv smerten, selv mig, selv… dig.
Ja, ja det er dig, det er dig, der er lige meget, det er dig, der er soen, kællingen, hende der skred med en kuffert og et tomt kreditkort, med din solindsmurte italiener, med dit grimme, rådne smil og dine våde, blå øjne.
De gør ondt, de øjne, gør helt ondt, helt ind i sjælen, øjnene er sjælens spejl, siger man, men hvad siger jeg? Jeg siger fuck, fuck det hele, fuck det halve, det tredje og det kvarte, jeg er ligeglad, det hele skal alligevel skyldes ned, skylles ud, ned med lortet, ild med ild og lort med lort.
Du vidste det ikke engang, vidste ikke, hvad vi kunne være blevet til, men det er også ligegyldigt, det er lige meget, for der er ingen længere, der tror på det. Jeg kunne have ofret mig, jeg kunne have givet dig det, du ville have, men du gad ikke, du spurgte aldrig, så hvorfor sku’ jeg? Jeg kunne have givet det hele, det alt sammen, men det var bare ikke dig, det er ikke dig, det er mig, sagde du, men det var løgn, alt sammen løgn, alt det du sagde, du tænkte og du svor, det var bare fis, ren luftballon, ren tom snak for døve, og det var mig, der var den døve, for jeg hørte det ikke, jeg hørte ikke, hvad det var du sagde, når du ikke talte, og det var min skyld.
Jeg føler mig tørstig, føler mig helt ustyrligt tør, som Sahara, som min hjerne, som hver dag siden da, som hvert evig eneste sekund…

Info: Som i muligvis har bemærket afviger denne tekst meget fra hvad jeg normalt skriver, men det var faktisk ret sjovt at prøve noget fuldkommen nyt! Dette er nr. to i serien fra den forfatterskole på mit gymnasium jeg har fortalt lidt om i teksten Nøgler.  Jeg har valgt at kalde serien for “Purna-rejsen” (i hvert fald til jeg vælger et andet navn) til ære for den tekst jeg skrev om en mand, der ville bestige Annapurna South (læs Climbing my mountain).
Under alle omstændigheder gik denne opgave ud på, at vi skulle læse et kapitel i bogen “Endnu en lortenat i en røvsyg by” af Nick Flynn og så skrive en tekst, der mindede om, helst på formen. Responsen var rigtig god (så vidt jeg husker, det er ved at være et stykke tid siden), jeg havde helt klart rykket mig en del og der var klart færre klicheer og flere gode påfund end i den første tekst, så det var jo bare herligt! Jeg kan ikke finde den oprindelige tekst online, men I kan låne bogen fra bibliotek.dk her eller købe den eller finde den hos forskellige forhandlere her. 🙂

Andre tekster i serien er Nøgler,  og 10×10

Reklamer

5 kommentarer to ““God only knows what I’d be without you””

  1. […] andre to tekster (“Nøgler” og “God only knows what I’d be without you”) er straks lidt mere interessante, det er nemlig to tekster fra et skrivekursus, der er startet på […]

  2. Wauw… jeg vidste slet ikke du kunne skrive sådan! Det er ret fedt på sin egen meget grove facon 🙂 Me likes 😛

    • astridnaeraa Says:

      Takker, jeg er glad for at du kan lide det 🙂 Jeg fik også en del god respons på det, så det er jo bare finno! 🙂

  3. […] i går læste jeg teksten “God only knows what I’d be without you” op for HELE min skole! Og på trods af nerver og klaprende tænder gik det rigtig godt, og både […]

  4. […] havde medbragt “Byens kalden” og “God only knows what I’d be without you”, læst op i denne rækkefølge, så de færreste kunne høre særlig meget af “Byens […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: