Måske

Kopi af 23. ÅkanderHun bandt den lysegule sløjfe lidt tættere om livet og kastede endnu et blik i spejlet på sin nyindkøbte kjole. Der var nu ingen grund til det. Hun skulle ingen steder. Men på det sidste havde hun sjældent givet sig selv lov til at forkæle sig selv. Der havde ligesom ikke rigtigt været tid.
Fra hvad? spurgte hun sig selv, uden egentlig at ville det. At søbe i selvfremkaldt selvmedlidenhed? At vente utålmodigt ved telefonen?
Forsigtigt rettede hun på de brune pandelokker og var langt fra tilfreds med synet. Men det gik vel an.
Hun forsøgte at puste sig op, at fremstå stærk, selvstændig, ubekymret. Et forsøg, der naturligvis mislykkedes. Hvad havde hun egentlig regnet med? Hun var netop kommet herop til sommerhuset for at slappe af, at komme væk fra det hele. Havde hun troet, at det ville gå så hurtigt? At sårene ville heles så kort tid efter, det var sket?
Da vaklede hendes stærke forsvar under de tunge minder, og hendes blik blev sløret af tårer, der ivrigt samlede sig i hendes øjenkroge. Små gisp blev revet ud af hendes hals og truede med at lade det hele vælde ud med det samme. Hun kunne bare give slip, bad en lille del af hende, lade sin krop falde om og lade stå til. Hun kunne blive fri for den smerte, der knugede i hendes bryst og hærgede hendes nætter. Det ville være så nemt.
Et øjeblik virkede denne tanke så fristende, at hun med velbehag forestillede sig hvor let hun ville føle sig. Men kun et øjeblik. For da begyndte hendes hjerne at opfatte hvad hun var i færd med, og tanken skræmte hende mere end ensomheden.
Med ufattelig selvkontrol og styrke tvang hun sig selv til at holde inde, trak vejret dybt ind gennem næsen og tørrede øjnene med bagsiden af håndfladen.
Da roen efterhånden nogenlunde havde indfundet sig i hendes krop tilbagelagde hun vejen over det kølige trægulv, som langsomt blev opvarmet af solstrålerne, der faldt ind gennem vinduet. Hendes bare fødder fremstillede dæmpede lyde, lette trin, der næsten ikke afslørede hendes tilstedeværelse. Hun forsøgte at træde hårdere, blive bemærket.
De store glasdøre stod åbne ud mod verandaen, og udsigten til havet, dets behagelige brusen formåede alligevel at bringe en smule ro i hendes sind. Klarhed. Duften af de mange blomster i området blev fordelt af den varme, behagelige sommervind, og kælede for hendes sanser. Hun behøvede ikke tænke på det nu. Måske kunne dette syn hver dag lade minderne fortage sig, bare en smule?
Den gennemtrængende lyd af en dør der gik, fik hende til at fare sammen og et enormt sug af panik og ængstelse bredtes i hendes mave. Hendes hjerte pumpede vildt, og hun turde næsten ikke vende sig om af fare for, hvad hun ville se.
”Jeg vidste jeg ville finde dig her.” Den overvældende glæde ved lyden af hans melodiske, blide stemme blandedes med skammen og smerten og bragede ned over hendes nyfundne klarhed.
Med blussende kinder og knyttede næver vendte hun sig og forsøgte at kontrollere sin dirrende stemme.
”Hvad… hvad vil du mig?”
Synet af ham overvældede hende et øjeblik, gjorde hende mundlam. Han havde aldrig tiltrukket hende så meget som da, lænet afslappet op ad dørkarmen og et skævt, charmerende smil på læben. Billederne for forbi hendes indre, håb, ønsker, drømme fra dengang kom tilbage som igler, der næredes af hendes nye sårbarhed. Kunne det være muligt? Kunne de starte helt forfra, forsøge igen?
Kunne hun?

Info: Opgaven for denne 15-minutters tekst var lidt mere krævende, forstået på den måde, at vi skulle arbejde ud fra noget kaldet “fortælleteltet”. “Teltet” har fire pløkke: Personen/Personer, situationen, miljøet og følelsen. Vi skuller skrive starten på en historie med arbejdstitlen “Uventet besøg”, hvor vi skulle rundt om disse “pløkke”, men lægge særlig vægt på 1 af dem. Hvilken jeg har lagt særlig vægt på må I selv gætte jer frem til, men her er i al fald resultatet. 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: