Pandekagehistorie

Kopi af 23. ÅkanderHvis du er vant til at se din mor stå at arbejde i køkkenet, så har du sikkert også efterhånden fundet ud af, enten ved dine egne erfaringer eller ved at nogen har fortalt dig det, hvordan man bager.
Måske synes du at det er utroligt at en smule hvidt pulver og et par æg kan blive til den dejligste lagkage med flødeskum og jordbær på toppen, eller at se din mor stå, med tårerne trille ned ad kinderne når hun skal skære løg, og så, et øjeblik senere, stå med en stor, dampende portion suppe, lige så flydende, som havde tårerne selv blandet sig med løgene.
Vores historie begynder også i et køkken, men omhandler hverken lækre lagkager, eller varm vintersuppe. Den handler om en pandekage. Og mens du lytter foreslår jeg, at du bliver siddende med et varmt tæppe omkring dig, for dette er en historie, der skal læses når man har det hyggeligst.

Inde i køkkenet, i et lille træ skab, henne i hjørnet, stod der en vældig masse krukker og skåle og papirsposer og glas, med alle mulige forskellige ting i.  Nogle af tingene blev brugt meget, mens andre ting kun sjældent blev taget frem, og nogle helt tredje var så gamle, at folkene i huset havde glemt, at de havde dem.
Familien i dette hus vidste det ikke, men hvis man lyttede rigtig godt efter, kunne man høre en sagte summen inde fra skabet, og denne summen, var alle tingene i skabet der snakkede sammen. I dag talte alle ingredienserne særligt ophidsede, for det var en ganske særlig dag.
Sukkeret, der stod allerforrest, havde nemlig hørt familien snakke om, at de skulle ud at købe ind, og dette betød, at der skulle komme nye ting i skabet.
Ingredienserne var altid spændte på at se hvad der skulle bages den dag, især fordi det var lørdag, og lørdag skulle der altid laves en ganske særlig middag.
Den lille krukke med sukker gruede altid for om der var dessert, for ellers ville den ikke komme frem den aften, og den ville så gerne bruges. Melet var aldrig urolig, for det blev brugt næsten hver dag, men de gamle syltede agurker stod bare inde i hjørnet og sukkede, for de vidste godt, at de ikke ville komme frem mere, og lige nu stod de bare og ventede på at mugne og blive smidt ud.
Pludselig hørtes skridt i gangen og alles samtaler forstummede. De hørte et par poser bliver sat fra sig, og endelig åbnedes skabet. Et par ting blev sat ind, og skabet blev lukket igen. Endelig kunne ingredienserne tage et ordentligt kig på de nyankomne. Det var en flaske ahornsirup og et glas med meget fin jordbærmarmelade. Alle hilste på de nye, og spurgte interesserede hvor de kom fra. Ahornsiruppen startede med at tale:
”Jeg kommer inde fra kernen af det dejligste træ i hele verden, ahornen. Jeg havde ligget der meget længe, skabt af min mor, træet og mine fædre, solen og vandet, til der en dag blev åbnet helt ind til mig, og jeg flød lige så stille ned i en spand. Jeg hilste glad på min far, der hang deroppe og strålede så lystigt, mens jeg lå og skvulpede omkring i spanden, næsten ligesom min anden far gør. Det var en fryd at høre alle disse lyde, af fugle og mennesker og dyr, at jeg rent glemte hvor jeg var. Derefter blev jeg hældt i en flaske, og sat på en hylde med alle mine brødre og søstre, indtil pludselig at jeg blev hentet ned fra hylden, lagt i en pose og bragt hertil.”
Alle havde lyttet interesseret til ahornsiruppen og betragtede dens smukke, gyldenbrune farve. Jordbærmarmeladen stod bare og så overlegent på dem alle, men rømmede sig så og sagde:
”Ja, det er sikkert ganske fint, men alle mine dele, har hver og en siddet helt nede ved jorden og rødmet over alle de venlige ord folk er kommet med i tidens løb, til de til sidst tog den røde farve til sig, fordi de fandt hele verden så vidunderlig. Og efter at de alle blev kogt i det der føltes som mange timer, blev de hældt i dette glas. Og nu er de endnu sødere end honning, rødere end rosen og til glæde for selv det mindste barn.”
Alle havde lyttet interesseret og snakkede ivrigt om begge ingredienser. Men efterhånden blev emnet ledt videre til hvad der skulle laves til aftensmad.

Endelig kom det gyldne tidspunkt. Skabet blev åbnet og alle nåede lige at tie før pigen tog de nødvendige ingredienser ud. Hun rodede længe i skabet og fandt først melet frem, så sukker, og ud gennem en sprække kunne de skimte et par æg og noget mælk blev hevet ud af køleskabet. Resten af ingredienserne ærgrede sig og ønskede at de også kunne bruges, men snakkede ikke så højt, for så kunne pigen høre dem. Pludselig åbnede hun skabet igen og hev marmelade, ahornsirup, flormelis, citron, og næsten alle tingene i skabet ud.
Efter at have gjort dette, lod hun dem stå på køkkenbordet, og der, lige foran dem blev melet, mælken, sukkeret og æggene forvandlet til en stor skål brunlig, flydende masse, som pigen hældte på panden. Og da hun vendte massen var den smukkeste pandekage formet på den. Igen og igen fremmanede hun disse flade vidundere, til hun til sidst kunne sætte fadet med dem ind på bordet. Hun hældte alle de andre ingredienser op i glas, satte skeer i og stillede også dem ind på bordet.
De små børn begyndte ivrigt at tage for sig, og alle tingene på bordet blev brugt, sukker, marmelade, ahornsirup, alting blev anvendt.
Pandekagen smilte lykkeligt, marmeladen strøg hen over den af bar glæde, og ahornsiruppen skøjtede lykkeligt omkring som om den aldrig ville kunne stå stille igen.
De priste sig lykkelige for at de alle sammen blev brugt, og takkede mange gange pandekagen, men lavmælt så ingen kunne høre dem. Pandekagen følte det som om de andre ingredienser var dens børn nu, og foldede sig beskyttende omkring dem.
Og på den måde blev alle de forskellige ingredienser bragt tættere sammen, alt sammen på grund af en pandekage.


Info:
Denne her tekst vandt (som sagt i kategorien) en regional plads i en landsdækkende skrivekonkurrence for nogle år siden. Opgaven gik ud på, at skrive en historie om en pandekage og som sagt så gjort.  Du kan læse min og de andre vinderes besvarelser på siden: http://viewer.zmags.com/showmag.php?mid=pwqpt#/page0/ (Min besvarelse hedder “Pandekagens børn”) Det skal lige siges, at den er ikke blevet rettet siden da, så go easy on it, please.

Reklamer

2 kommentarer to “Pandekagehistorie”

  1. Hej skønne.
    Se det var en rigtig pandekage-historie!
    Hvor skriver du medrivende og smukt. Det er en fornøjelse at læse. Hvad kan det ikke blive til? Jeg vil læse flere af dine tekster, når jeg får tid. Eer der én, du særligt kan anbefale?
    Kærligt sommerkram,
    Nina

    • astridnaeraa Says:

      Hej Nina,
      Tusind, tusind tak! Det er jeg rigtig glad for at du synes! 🙂
      Hm… Jeg ved ikke rigtig om der er en bestemt jeg kan anbefale, men de nyeste er i “kursustekster”, så de er nok mest up to date. 😉
      KH
      Astrid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: